Historien
Pragmasoft blev etableret i 2005 af Ole Mansfeld, Ulrik Pedersen og Morten Krath som havde studeret sammen. Udgangspunktet var et økonomi og forretningssystem til fitness branchen. Siden er fokus ændret til kundetilpassede løsninger og firmaet er vokset til 20 ansatte og en solid succes. I 2010 blev Pragmasoft kåret til Gazellevinder som Østjyllands hurtigst voksende virksomhed. De 3 ejere har stadig deres daglige gang i virksomheden, men ledelsen er overtaget af administrerende direktør Vibeke D. Hansen, der kom til i 2010.
Erfarne samarbejdere
Hos Pragmasoft er vi meget bevidste om den virkelighed, vi indgår i, og ved at produktets kvalitet hænger tæt sammen med vores evne til at samarbejde. Og vi er erfarne ”samarbejdere”. Hvad enten vi løser en specifik opgave eller indgår som en brik i en større løsning med flere aktører, arbejder vi engageret ud fra fleksible modeller, der aldrig slipper målet af syne: At skabe værdi for vores kunder.
Kunder med fokus på forretningsværdi har vist os vejen
Erfaringen har vi fra samarbejdet med LEGO, DONG Energy og en lang række andre kunder, som har valgt os pga. vores kompetencer og fleksibilitet. Hos os får man det store konsulenthus´ professionalisme og det lille udviklerhus´ nærhed.
En spændende arbejdsplads
Vores medarbejdere er kernen i vores succes. Derfor lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, på stor faglighed og kontinuerlig læring. Geografisk er vi placeret i Århus, men vores kunder er spredt over hele landet.
Mission/Vision
Pragmasoft skal være blandt de foretrukne softwareudviklingspartnere for store og mellemstore danske organisationer.
Det er Pragmasofts mission at udvikle innovative IT-løsninger. Vi arbejder engageret efter Pragmasoft metoden, der sikrer kunden en fleksibel og effektiv proces. Samarbejdet med Pragmasoft er altid karakteriseret ved lydhørhed og stor faglig tyngde, der leder til IT-løsninger af høj kvalitet.
Det baserer vi på en række værdier, som går igen i alt, hvad vi laver. Det handler om lydhørhed, effektivitet i alle led, fleksibilitet, engagement og stor faglig tyngde.